Formål

Female Vikings er ikke en erstatning for Lyngby Boldklubs officielle fanklub, Blue Vikings, men blot en lille gruppe glade tøser, der holder sammen på lægterne.

Vores formål er:

- at skabe positiv stemning til Lyngby Boldklubs kampe, såvel ude som hjemme.

- at støtte Lyngby Boldklub lige meget om det hedder Superliga eller Danmarksserie.

- at skabe et sammenhold mellem kvindelige Lyngbyfans.

- at arrangere events for medlemmerne udenfor sæsonen.

Har du lyst til at være en del af Female Vikings kan du kontakte os på stadion. Der er ikke noget kontingent og eneste krav er, at du er dedikeret Lyngbyfan og ikke andet.