Support Cup i Malmö 2003 

(billederne kan gøres større ved at klikke på dem)

Referatet er skrevet af Nina

Så var weekenden kommet hvor MFF Support arrangerer den årlige Support Cup på Limhmansfältet i Malmö. Blue Vikings deltager som altid i denne turnering, vi var faktisk de første der vandt turneringen i 1994. I år havde rigtigt mange hold tilmeldt sig, helt præcist 41 hold fra henholdsvis Sverige, Norge, Danmark, Tyskland, Polen, England og Italien. Der var fra start lagt op til et stort arrangement. 

Samling ved Lyngby Stadion inden afrejse til Malmö

For vores vedkommende startede weekenden med 1. holdets træningskamp hjemme imod Hvidovre om fredagen. Der mødtes vi nemlig og pakkede Kjelds varevogn med bagage, øl, flag, hatte og bolde, og så gik turen ellers til Malmö. Først til S-toget med en ordentlig ghettoblaster på skulderen, og så fra Hellerup med Malmö-toget. Vi måtte til vores store frustration stå op, da alle pladser var taget. Nå ja, så var der jo lige hele business-kupéen, som var totalt tom, men der måtte vi jo ikke være, hvis vi ikke ville betale 40 kr. ekstra. Heldigvis stod næsten alle passagerer af på hovedbanegården. Vi ved ikke, om det var fordi de faktisk skulle af, eller om det var fordi de bare var godt trætte af at høre på os. Det var jo også lige meget, for nu var der masser af plads til os, ha ha, de kloge narre de mindre kloge! Halvvejs ude på broen opdagede Kenneth så, at han havde glemt nogle spilletrøjer, som var specielt lavet til denne tur. Flot Kenneth! Heldigt at du stadig er i live. 

"Shit, Kenneth har glemt trøjerne!"

Langt om længe nåede vi til Malmö. Og efter en halv-dyr tur på toilettet, fandt vi en taxi, som fandt Limhmansfältet, og så var vi endeligt fremme… På pladsen mødte vi en masse andre vikinger, som var taget af sted tidligere på dagen. Og så var vi faktisk en hel del, og vi fik lavet en pænt stor lejr (altså dem, der havde telt med!) 

Pladsen var selvfølgeligt også fyldt med en masse andre supportere, og specielt polakkerne fra Pogon Szczecin og Vålerenga-drengene fra Norge gjorde sig bemærkede. Polakkerne deltog for første gang i Support Cup, og med stor succes. De deltog med tre hold, hvoraf det ene nåede til finalerunderne. Derudover forstod de at feste igennem og den fik ikke for lidt med vodkaen. I øvrigt kan det fortælles af Pogon har været igennem lidt det sammen som os. De har nemlig været gået konkurs, og har kæmpet for deres klub imod store forretningsmænd (Det var i hvert fald hvad jeg fik ud af den samtale!). Nå, men de var yderst dårlige til engelsk, men så er det jo godt, at vi bare taler flydende tysk (det blev i hvert fald flydende sidst på aftenen!). 

Pogon Szczecin viser sig frem med romerlys

Vores venner fra Vålerenga kom som sædvanligt til pladsen i deres store busser. Så stillede de nogle store telte op, og så var der ellers dømt techno-fest med knæklys og det hele. Lørdag morgen blev vi vækket af et ordentligt regnvejr. De fleste af os lå i vandseng og det var i det hele taget ikke lige det man havde allermest brug for. En enkelt viking måtte da også bukke under for regnen og tage hjem. Lidt kyllinge-agtigt, men ok, det var faktisk også lige ved at være for meget. Nogle kunne heldigvis se det sjove i situationen og tog sig en dukkert i pytterne til vores andres begejstring. Herunder er det målmands-Anders fra Vålerenga. 

Anders fra Vålerenga tager sig en tur i pytten

Vejret nåede heldigvis at blive bedre, da turneringen ved middagstid startede. Vores første modstander var ingen ringere end Vålerenga. Og selvom de var store og frygtindgydende og tatoverede og skallede, så var de enormt flinke og med på sjov. Blue Vikings stillede med stærkeste opstilling fra start. Men det var desværre ikke nok og Vålerenga kom foran. Men så blev der begået straffe imod Kenneth, og George kunne sætte bolden sikkert ind. Blue Vikings første mål! Men så pludseligt blev kampen afbrudt af en hooligan på banen. Det var Julie! Hun var helt vild, og det endte med at dommeren måtte jagte hende, og så fik hun det røde kort. Desværre Julie, karantæne! På trods af god opbakning fra sidelinien kom BV aldrig helt ind i kampen og vi tabte 6-3. De sidste to mål blev sat ind af Sandra.

Den anden kamp var rigtig kedelig. Arsenal var seriøse, dommeren var heller ikke med på noget sjov og vi tabte 10-0. Så i stedet kommer lige et lille indslag fra pausen inden kampen. BV præsterede nemlig at lokke en målmand ud fra en kamp, så han lige kunne få lidt at drikke. Og imens kunne modstanderen score i tomt mål. Sådan! 

Den tredje kamp er der heller ikke meget at fortælle om. Kjeld fik scoret sit første mål, men desværre tabte vi 9-2. George stod for BVs andet mål. 

I pausen mellem den tredje og fjerde kamp kom vi forbi en kamp, der så ud til at være lidt for seriøs. Og så tænkte vi: ”Hmm, hvad ville Blue Tom gøre?” Jo, selvfølgelig! Han ville da bare løbe rundt om banen med et flag. Så det gjorde vi. Nina tog den første runde til stor begejstring for de andre tilskuere. Derefter udviklede løbet sig til en hel stafet, hvor Formand-Mette, Stina, Mickey (Malmöer), Kjeld, Peter (Malmöer), dommer-Leif og Selina fulgte efter. Dommer-Leif var lidt svær at overtale i starten, men han var frisk, og tog også en runde til store klapsalver fra alle. 

I den fjerde kamp mod Malmö var det lige ved at gå galt! Vi var simpelthen foran 3-2 på et tidspunkt. Det var så også kun fordi Nina fik en af malmöerne til at fælde sig nede i feltet, imod at han måtte spille med hendes hat resten af kampen. Malmö fik også en af deres spillere udvist, eller det vil sige han blev placeret midt på banen i en stol og med en øl, som han delte med dommeren. 

Slutresultat: 7-5 til Malmö ØF ØF 

BV målscorere: Nina (straffe), 2 x Mette, George og dommeren. 

Den sidste turneringskamp var imod The Wolves. Vi fik rykket kampen frem, hvilket resulterede i, at Kenneth ikke var med, da ingen havde fortalt ham at kampen var blevet rykket. Wolves vandt kampen 6-0 og sluttede af med en takke-klappe-på-maven-sang til os. Tak for det! 

Blue Vikings' hold, klar til kamp!

Endelig var alle kampene overståede og vi kunne slappe af og komme i bad. Og med nul point i den samlede stilling samt en ret dårlig målscore, fik vi beskeden om, at vi var klar til Jumbo-finalen dagen efter. Hurra, vores mål var nået! Om aftenen var der arrangeret en øl-konkurrence, og her måtte vi konstaterer, at vores egen Graver har fundet sin overmand. En 2,5 meter høøøj gut fra Stokholm, der bare slugte glasset og det hele i en mundfuld. Tak skal du ha’, det var godt gået! 

Senere var stemningen ikke så høj, da Vålerenga desværre skulle køre hjem for at se deres hold spille. Men vi klarede den alligevel uden deres techno-telt. Vi fik byttet trøjer med polakkerne og Norkjøping. Og vi fik faktisk proppet målmands-Anders fra Vålerenga ned i en female vikings t-shirt i str. M. Når den sad på ham, lignede det bare en sports-BH. 

Sandra var desværre røget en tur på skadestuen, da hun havde vrikket om på knæet i den sidste kamp, men hun kom stærkt tilbage om aftenen og festede med os andre. Undertegnede, Michelle og Zandra gik forholdsvis tidligt i seng. Men man sover ikke særligt godt, når ens dyne er et dannebrogsflag af hør der lugter og ens hovedpude er et par knickers. Og man sover slet ikke særligt godt, når nabolejren sidder og skråler Göööööötebooorg hele natten. 

Så næste morgen vågnede vi op godt stive i lemmerne, med små øjne og ingen puls. Men heldigvis var hjælpen nær. For vores elskede "hjemmebane-dommer" Leif kom lige forbi med lidt massageolie, og så var der ellers massage til de ømme ben. Efter endnu et par byger, var det tid til den vigtigste finale, nemlig Jumbo-finalen! Kampen stod mellem Blue Vikings og Black Army. Vores målvogter Kenneth havde fundet sig godt tilrette i målet med en klapstol og en bajer, og så kunne kampen begynde. Blue Vikings kom bedst fra start med en scoring af George. Men derefter gik Formand-Mette helt amok med benene. Hun scorede og scorede og kunne slet ikke stoppe. Selv ikke en polsk hætteklædt hooligan, der løb ind på banen, tog bolden og gav den til dommeren, kunne stoppe hende. Men så faldt Nina om af udmattelse, og førstehjælpskassen måtte på banen. Og til publikums store begejstring kom der en Tuborg-dåseøl op af kassen, og så var Nina klar igen. Men nu blev de andre spillere også trætte, og Kenneth måtte sågar fodres igennem en gummihandske. Opbakningen var i top, og selvom Sandra ikke kan stave til l-y-n-g-b-y, så kan hun råbe og heppe. Og der var bølge på ”stadion” og jublen ville ingen ende tage, da kampen blev fløjtet af og Blue Vikings havde vundet. Og spillerne løb æresrunde, og havde skrevet bogstaver på maverne så det dannede ordet: L-O-S-E-R-S 

Fuldt fortjent sejr i en god og underholdende kamp. 

Slutresultat: 6-2 til Blue Vikings 

Målscorere: George, Mette, Mette, Mette, Mette og Mette. 

MFF Support skrev kort efter om kampen: 

”Juventus vann en spännande final över Lorensborgskrogen med 1-0. Det viktigaste priset gick dock till Blue Vikings (Lyngby FC, Danmark) som fick jumbopriset efter seger i jumbofinalen över Black Army (AIK) med 6-2.” 

Vi må nok hellere fortælle dem næste gang af Lyngby FC ikke eksisterer mere, men det er dejligt de skriver, at den vigtigste kamp var Jumbo-finalen, og den var nu også en del mere underholdene end den ”rigtige” finale. 

Blue Vikings har endnu en gang sat et vigtigt og positivt præg på Support Cup, der uden tvivl er den bedste og mest gennemførte supporter turnering. 

Personligt vil jeg gerne sige tak til alle for en meget hyggelig og sjov tur til Malmö. Vi ses helt sikkert næste år…

 

Flere billeder fra weekenden:

 

Links til flere billeder:

 MFF Support

 Pogon Szczecin

 Swede Wolves