Hjemmesider

Female Vikings har siden oktober 2001 været online. Her er et overblik over de forskellige hjemmesider fra den første til den seneste.
Alle hjemmesiderne er lavet af Nina Scholz på absolut amatørplan og opbygget i ren HTML.

www.fv.subnet.dk
Oktober 2001 til december 2002.

Vi startede ud med at have en gratis hjemmeside hos Subnet, der senere kom til at hedde SOL Hjemmesider og nu er lukket. Siden var een af de første hjemmesider jeg, Nina, nogensinde har lavet og derfor meget tynd rent layoutmæssigt. Indholdet på daværende tidspunkt var også meget begrænset.

www.femalevikings.dk

I december 2002 fik vi så vores eget domænenavn, femalevikings.dk, og blev dermed fri for reklamer.

1. udgave - december 2002 til oktober 2003:

Denne side havde det lyseblå design, som også har været gennemgående på de efterfølgende hjemmesider. Rent indholdsmæssigt var der på denne hjemmeside som noget nyt bl.a. medlemsprofiler og kåring af Årets Lækreste Spiller i Lyngby Boldklub.

2. udgave - oktober 2003 til juni 2005:

Layoutet på denne hjemmeside er mere gennemført og brugervenligt. Indholdsmæssigt skete der ikke de store ændringer her.

3. udgave - juni 2005 til ?.

Nuværende hjemmeside er også ret anderledes på layoutet og indholdet er nu smallere, men dybere.